Kristelig Fagbevægelse

Dagpenge via sms
Indsend dit dagpengekort via sms. Sådan lød det utraditionelle tilbud fra Kristelig Fagbevægelse, da Kristelig A-kasse som landets første a-kasse introducerede sms-dagpengekort. Sms-tjenesten sparer både a-kassen og de arbejdsløse for en masse unødigt besvær, og den blev derfor hurtigt en stor succes.

Sms-dagpengekort frigør ressourcer
Siden har flere af landets store a-kasser valgt at indføre samme system – og dermed frigjort ressourcer, som i stedet kan bruges til at skaffe job til de arbejdsløse.

Tilgængelighed er alfa omega for os. Vi skal være der, når medlemmerne har brug for os. Sms-dagpengekortet er et ud af mange tiltag, der enkelt og hurtigt gør hverdagen lettere for vores medlemmer. Som ledig skal man ikke bruge en masse energi på papirarbejde, men kunne koncentrere sig om at søge job. Derfor er denne løsning et vigtigt skridt for os.
Jesper Wengel, Administrerende Direktør i Kristelig Fagbevægelse.

Enkelt at bruge for alle parter
Dagpengemodtageren tilmelder sig via a-kassens hjemmeside. Herefter modtager han hver måned en sms fra a-kassen, som beder ham svare på, om han har været ledig i hele perioden. Han svarer på spørgsmålet via sms og modtager til slut en besked om, hvilken dag hans dagpenge er til udbetaling. Løsningen er godkendt af Arbejdsdirektoratet.