Shell
Anderledes m-learning satte fart i ny benzin
M-learning med en overraskende call-me-back uddannede Shells medarbejdere i det nye produkt FuelSave, da det blev lanceret i Danmark og Norge. En velgennemtænkt blanding af leg og læring engagerede et stort antal tankstationsmedarbejdere, som ellers kan være svære at nå med produktinformationer.
Medarbejderne blev inviteret til at deltage i et læringsforløb, som samtidig var en sjov konkurrence med præmieudtrækning hver eneste uge.
Forløbet var helt enkelt
- Medarbejderen indsendte en sms for at tilmelde sig
- Herefter ringede hans telefon – og han hørte Tom Kristensen byde ham velkommen og fortælle lidt om konkurrencen (i Norge var det Petter Solberg, der bød deltagerne velkommen)
- Deltageren modtog nu over nogle dage sms’er med informationer om FuelSave
- I den sidste sms fik han besked på at indsende en sms, når han var klar til at svare på spørgsmål om FuelSave
- Sms’en aktiverede en call-me-back, så deltagerens telefon ringede. Herefter stillede Tom Kristensen ham nogle spørgsmål, som han gerne skulle kunne svare på, hvis han havde læst sms’erne
- Når deltageren havde svaret på ugens spørgsmål, trak systemet lod og fortalte ham med det samme, om han var en af de heldige, der havde vundet en præmie
- Uddannelsen kørte over to runder
Med en kombination af en højprofileret speaker, mobile medier og gode præmier fik Shell vigtige produktinformationer ud til netop de medarbejdere, som i sidste ende var ansvarlige for at sælge det nye produkt ind til kunderne.
