Spies

M-payment forbedrer både kundeservice og arbejdsgang
Mobilbetaling via voice response gør det muligt at betale med det samme, når man ringer for at bestille en rejse hos Spies. Det er en fordel for Spies, som får pengene ind med det samme og undgår rejser, som er reserverede uden at være betalt. Men det er også en stor fordel for kunden – især ved bestilling af afbudsrejser, hvor man skal slå til med det samme for at sikre sig rejsen.

Kundeservice på alle medier
Den bedste kundeservice er at lade kunden selv bestemme, hvilket medie der passer ham bedst. Mange kunder vælger stadig telefonen, og for dem er den bedste service, at de ikke behøver skifte medie for at gennemføre betalingen. Salgsmedarbejderen i callcenteret stiller kunden videre til mobilbetaling, så snart bestillingen er på plads. Når betalingen er gennemført, får salgsmedarbejderen besked med det samme. Det skaber det bedste og enkleste flow for såvel kunde som medarbejder. Spies modtager hver dag data, som de kan føre direkte ind i deres regnskabssystem.
Spies benytter MobilePeople´s m-payment i både Sverige og Danmark.