Tryg
Tryg uddanner medarbejdere med m-learning
Med et omfattende m-learning system har Trygs medarbejdere flere gange haft mulighed for at træne deres færdigheder i kunderådgivning. - Og det vel at mærke uden at bruge rigtige kunder som prøveklud. Via voice response har de øvet sig på virtuelle kunder og valgt deres svar ved hjælp af tasterne på telefonen.
M-learning skaber sammenhæng mellem teori og praksis
Tryg bruger mange ressourcer på at uddanne deres medarbejdere. M-learning gør det muligt at afprøve det, man har lært, og få feedback fra den nærmeste leder.
På den måde skaber m-learning en sammenhæng mellem teori og praksis, som sikrer, at medarbejderne lærer at anvende det lærte i deres daglige arbejde.
Et af Trygs m-learning forløb havde f.eks. fire runder, som lå i forlængelse af fire teoretiske undervisningsforløb. I hver runde skulle kunderådgiverne gennemføre kundesamtaler, hvor de skulle vise, at de kunne tage ansvar for samtalen, aflæse kundens personlige profil og tilpasse rådgivningen efter kundetypen. Hver leder fulgte sine egne medarbejderes svar via et tilknyttet website og tog en snak med dem om deres resultater.
Træning for medarbejderne – et uvurderligt værktøj for ledelsen
M-learning skaber mulighed for, at kunderådgiverne kan øve sig på de nye teknikker. Samtidig giver et detaljeret website lederne et godt værktøj til at følge op på hver enkelt medarbejders resultater.
